Kommunikationsstrategi

Konkurrencen om ansøgerne og nødvendigheden af at gøre opmærksom på sig selv er stigende blandt hovedstadens gymnasier, og annoncering og markedsføring er blevet en vigtig prioritet. Derfor har Hvidovre Gymnasium & HF siden 2011 haft en kommunikationsmedarbejder med journalistisk baggrund ansat. Vores helt overordnede mål med kommunikationen er at gøre potentielle elever (og deres forældre) opmærksomme på Hvidovre Gymnasium & HF med det formål at hæve vores ansøgertal. Gymnasiets kommunikation og markedsføring sker på flere platforme og i forskellige arenaer. Vi skriver og annoncerer i diverse traditionelle medier omkring særlige begivenheder på skolen, og vi kommunikerer løbende på de sociale medier. Desuden er vores brobygning i huset og vores besøg på de lokale grundskoler eksempler på bevidst markedsføring i det fysiske rum. Det er især hér og på nettet, at de unge kan påvirkes.

I skolens kommunikationsstrategi arbejder vi ud fra begrebet ”show it, don’t tell it.” Naturligvis skal vi på vores forskellige platforme fortælle om, hvem vi er, hvad vi kan tilbyde, og hvordan det er at gå her som elev – men dét, der virker bedst, er at vise det. Og de bedste og mest troværdige til at løse den opgave, er eleverne selv. Vi har en hel masse gode fortællinger, som eleverne kan formidle via ord, billeder og videoer. Det kan både være de mere ekstraordinære begivenheder som Idrætsdagen, hvor alle klæder sig ud, eller Gallafesten, hvor eleverne trækker i deres stiveste puds. Men det kan og skal i lige så høj grad være fortællinger fra dét, der trods alt fylder mest: Dagligdagen. Når kemilæreren laver sjove eksperimenter, når biologitimen bliver flyttet ud i en lokal svinestald, eller når eleverne bare hygger sig i spisepausen. Vi skal vise Hvidovres udskolingselever det fællesskab og den positive hverdag, de kan blive en del af, hvis de søger Hvidovre Gymnasium & HF, og de skal kunne spejle sig i vores elever og i skolen.

Derfor skal vi – i tråd med visionerne i særligt Rekrutteringsstrategien og for at styrke forankringen i lokalområdet – booste vores elevambassadørers rolle som formidlere af skolens budskaber. Vores elevambassadører skal formidle, både når de er ude at besøge kommunens folkeskoler, når vi selv har folkeskoleeleverne inden for gymnasiets mure, og ikke mindst via gymnasiets kommunikationsplatforme. Vi har igennem de seneste år udvalgt en SoMe-gruppe blandt vores elevambassadører. SoMe-gruppen lægger små stories med billeder eller videoklip op på Facebook og Instagram, og – som noget nyt – på platformen TikTok. Der er et stort element af demokratisk dannelse i dette arbejde: Eleverne lærer at formulere sig og formidle – at bruge deres stemme. Og de lærer, at deres stemme har betydning og er vigtig – faktisk så vigtig, at den kan være med til at gøre en stor forskel for gymnasiet. Alt formidlingsarbejde, hvor vores egne elever er afsendere, sker naturligvis altid i samarbejde og med vejledning fra kommunikationsmedarbejderen.

”Hvidovre Gymnasium ligger i en ghetto. Der er utrygt, og der er meget kriminalitet i området. Det faglige niveau er lavt både hos lærere og elever. Og så er der mange indvandrere.” Sådan lyder de negative (og som oftest usande) rygter i om skolen, når man spørger en stor del af Hvidovres udskolingselever. Helt tilbage i 2011 foretog den daværende kommunikationsmedarbejder en række fokusgruppeinterviews med en flok 9. klasses elever, og ovenstående var nogle af de udsagn, de kom med, når de blev bedt om at beskrive Hvidovre Gymnasium & HF – vel og mærke uden nogensinde at have sat deres ben på skolen. Disse fortællinger lever desværre stadig. Det kan vi høre, når vi snakker med besøgselever fra folkeskoler eller vores egne nye elever til det årlige elevambassadørkursus, hvor de bliver bedt om at fortælle om de fordomme, der eksisterer om HvG (også blandt dem selv, inden de startede). Så selvom vi ikke har fået det bevist gennem en systematisk, kvantitativ undersøgelse, virker det til, at en stor del af HvG’s udfordring med at få flere ansøgere bygger på fordomme og rygter hos kommunens udskolingselever.

Hvad kan vi så gøre ved det? Mane rygterne i jorden! Vi – og ”vi” betyder i særdeleshed elevambassadørerne – skal i stedet sprede vores gode ry og fortælle alle de gode historier, der opstår hver eneste dag på skolen. Man kan skelne mellem den ”aktive” kommunikation – artiklen, som kommunikationsmedarbejderen skriver og sender til lokalaviserne, opslaget på Facebook, osv. Og så den mindre aktive, men enormt vigtige: De gode historier, som vores personale fortæller, når de er sammen med deres omgangskreds. De sjove og hyggelige anekdoter, som vores egne elever fortæller deres venner og bekendte. Og genfortællingen/ spredningen af de billeder, videoer og tekster, som de unge ser på vores sociale medier. Mund-til-mund- og klik-til-klik-metoden er en formidlingsform, der er svær at ændre på. Den opstår jo gerne af sig selv. I de kommende skoleår vil vi alligevel forsøge at styrke den del af kommunikationen, som vi kan styre. Vi vil i endnu højere grad opfordre lærerne til at sende billeder og videoer til kommunikationsmedarbejderen fra deres dagligdag og undervisning og på den måde øge deres opmærksomhed i deres rolle i den eksterne kommunikation.

Vores elevers bidrag til et godt omdømme for skolen er af meget stor betydning, men det kan ikke i samme grad sættes i skabeloner, som vi vil forsøge at gøre med lærerne. Det virker ikke at bede eleverne om at ”like” Facebook-opslag eller gå ud i byen og snakke godt om os. Til gengæld vil vi kommunikere (endnu mere) med elementer, hvori eleverne har en stemme: Bruge citater fra udvalgte elever, når vi sender artikler til avisen, ”regramme” opslag på Instagram fra klasserne selv, få dem til at blogge osv. Og vi vil lægge ting på Facebook, som vi ved, at eleverne plejer at reagere positivt på (fx når deres lærere viser sig fra en mere uformel side) – for jo flere ”likes”, jo mere spredning på de sociale medier og jo mere bevidsthed om HvG.

Siden vi for nogle år tilbage fik et konsulentbureau til at udarbejde en vision for os, hvor de fandt vores styrker som skole, har vi i tråd med denne vision brugt to gennemgående vinkler i vores kommunikation: 1) Vi er gode til de nære relationer mellem elever og lærere, og 2) der er et stærkt fællesskab blandt eleverne på tværs af årgange og klasser. Selvom det fortsat beskriver vores særlige styrke, så lader Hvidovres folkeskolelever ikke til at bide særlig godt på dette budskab. Derfor vil vi i de kommende år ændre den overordnede vinkel i vores kommunikation. Fokuspunkterne bliver:

• HvG som en skole, hvor du lærer at argumentere for dine holdninger, tænke kritisk og deltage i samfundsdebatten. En skole med elever, som bidrager til lokalsamfundet og gør en forskel.
• HvG som en skole med høj faglighed med højtuddannede lærere, der udgiver bøger, deltager i fagligt arbejde og løbende holder sig opdateret fagligt og pædagogisk.
•  HvG som det nære, lokale gymnasium, hvor dine klassekammerater bor i nærheden, og hvor I er sikret en plads sammen.
• HvG som et mindre gymnasium uden socialt hierarki, hvor du bliver set og hørt og kender de andre elever på tværs af årgange og klasser.

Handlings- og opfølgningsplan 2023/24