Fastholdelsespolitik

Problemstilling og initiativer

Fastholdelse af elever har haft skærpet fokus i en årrække.  Vi har tidligere været med i VOFF (Videnscenter om fastholdelse og frafald) og i forlængelse heraf Interreg. projektet ”Preventing Dropout” i samarbejde med andre vestegnsgymnasier samt gymnasier i Malmø. Udviklingen af fastholdelsesvejledningen ser ud til at kunne aflæses i et mindre frafald på stx, men ikke på HF (dog er HF-frafaldet 2017-2018 baseret på en enkelt klasse).

Vi har et godt og løbende samarbejde med det lokale UU-center vedrørende UPV/uddannelses-parathedsvurderingen med henblik på at forebygge forudsigeligt frafald, samt sikre en hurtig indsats over for de unge, som viser sig ikke at have de nødvendige forudsætninger for at gennemføre – enten fagligt eller personligt.

Vi har desuden valgt at allokere ressourcer svarende til ca. to årsværk til studievejledning, herunder en fuldtidsvejleder for stx og GIF fra 2009, så eleverne altid kan få fat på en vejleder.

Målet er fortsat at fastholde flere elever og reducere frafald på såvel HF som stx.

Fastholdelsesvejledning
Alle elever er tilknyttet en studievejleder, der hjælper dem med både faglige og personlige problemstillinger, som potentielt kan true gennemførslen. Vejlederne arbejder blandt andet med:

  • Forståelse af studie- og ordensregler.
  • Hjælp til lektieplanlægning/opgaveaflevering/studieteknik.
  • Fraværsmonitorering. Fokus på frafaldsrisikofaktorer: fysisk fravær og manglende aflevering af skriftlige opgaver. Evt. sanktioner ved ledelsen.
  • Introsamtaler med alle 1.g.- og 1.HF-elever, herunder samtaler om overgangen fra grundskole til gymnasium, samt karrierelæringssamtaler ifm. valg af studieretning.
  • Individuelle motiverende samtaler/samtaleforløb med frafaldstruede elever, evt. som ad hoc gruppevejledningsforløb omkring særlige temaer, f.eks. søvn, stress, lektielæsning.
  • Særlig ”håndholdt” indsats for udsatte elever: sorggruppe, individuel coaching til fe.sk. stress- og depressionsramte, mentor til elever med diagnose inden for autismespektret.
  • Samarbejde med den enkelte klasses lærere om klasserumskultur og sociale fællesskaber.
  • Kursus i håndtering af eksamensnervøsitet, samt særlig individuel støtte i eksamensperioden.

… 

Særlig indsats for HF:

  • Individuelle, afdækkende optagelsessamtaler med ansøgere.
  • Tutorfunktion, tutorsamtaler

Særlig indsats for GIF:

  • Individuelle, afdækkende optagelsessamtaler samt tests af ansøgere uden dokumentation (flygtninge).
  • Tutorsamtaler i klasseteamet

Indsatsen hviler på værdierne forudsigelighed, klare rammer og ensartet behandling af alle.

  • Månedligt fraværstjek af hver klasse
  • Handlemuligheder, hjælp med lektieplanlægning
  • Samtale/samtaleforløb, evt. tilbud om gruppevejledning.
  • Skriftlig advarsel.
  • Fratagelse af SU.
  • Bortvisning.