Når gymnasiets elever ikke kan komme til USA på det årlige udvekslingsophold i Hayesville, North Carolina, må de udnytte vores gode samarbejde med Hayesville High School på andre måder.
Forleden havde 2q “besøg” i engelsktimen af Caesar Campana, som underviser i engelsk og Global Studies på Hayesville High School. Caesar var med i klasselokalet via Zoom, og svarede på spørgsmål fra eleverne om blandt andet præsidentvalg, våbenlovgivning og det amerikanske sundhedssystem.