Der er mange gode ting at fejre i morgen: Julen står for døren, og 3.G’erne og 2.HF’erne kan efter lang tids slid aflevere deres store opgaver.

Når de hårdtarbejdende opgaveskrivere har spist morgenmad i kantinen, og resten af skolens elever har overstået morgenens undervisning, mødes alle kl. 10.00 i salen.

Det er ikke hvilket som helst show, der her venter eleverne. Traditionen tro har skolens personale de seneste uger øvet musikalske indslag og humoristiske udskejelser, så de er klar til årets julerevy. Glæd jer – det bliver stort!