Vi er stolte af at kunne byde velkommen til tre studerende og én lærer fra Hayesville High School, som ligger i North Carolina, USA. De ankom i går formiddags til Kastrup Lufthavn og den kommende uge venter der dem en række oplevelser.

Besøget fra Hayesville High School er en del af en udvekslingsaftale, som vi har været så heldige at have haft siden efteråret 2006.

Indblik i dansk kultur
I efteråret var ti af vores 3.g’ere med engelsk på A-niveau på visit i North Carolina – og nu er det så deres tur til at gengælde amerikanernes gæstfrihed. Den kommende uge vil de amerikanske gæster opleve undervisningen på vores gymnasium, ligesom de vil få et indblik i den danske kultur.

Allerede søndag aften fik de en mundsmag af dansk fodboldkultur, da de var i Parken for at se superliga-kampen mellem FCK og OB.

Billederne er fra vores elevers besøg i Hayesville i efteråret 2012.