De sidste tre år har man kunnet opleve vores elever bryde ud i sang og dans til vores årlige Musical-opsætning. Mikkel Nordfang der har skrevet og instrueret de tre forgående musicals blev selv student fra Hvidovre Gymnasium & HF i sommeren 2017, og nu er han klar med endnu en forestilling – nu uden for skolens rammer.

”SALIGIA” er en forestilling om det første menneske på jorden. Det er en fortolkning af de syv dødsynder der handler om svigt, had, krig og djævlens fødsel. Man kan se forestillingen den 22. og 23. juni. Billetter kan købes her.

”Nye” tidligere elever fortsætter traditionen på HvG

Efter tre års forestillinger, skal forhenværende instruktør og manuskriptforfatter starte på uddannelse, og i den anledning er produktionsholdet helt nyt. Næste års musical skrives af tidligere elever Malthe Rokatis, Anna Bønløkke og Pernille Rejmers, og de tre vil sammen med eleverne sætte musical op der har premiere på Hvidovre Gymnasium & HF tirsdag den 3. december 2019.

Er du elev på HvG, kan du godt allerede nu sætte kryds i kalenderen den 20. august klokken 14.30, hvor vi holder åbent møde om musicalen. Her kan man dukke op – no strings attached– for at høre mere om forestillingen, musikken, roller og meget mere.