Translokationstale, Hvidovre Gymnasium & HF 2013:

Kære studenter – kære alle

Tænk at få lov til at stå her, at se jer alle sammen sidde her, og skulle tale til jer – det er et privilegium.

Den sidste måneds tid har stået i eksamens tegn, og den sidste uge er det hele kulmineret. Hver dag har jeg haft den fornøjelse at se jer komme ned i aulaen efter sidste eksamen er overstået, få huen på og blive fejret af mor og far, søskende og andre med blomster, chokolade og champagne.

Det har været ren glæde at gå rundt i blandt jer og ønske tillykke.

Ind imellem har jeg siddet på mit kontor og haft en anden, kær opgave – alene. Jeg har underskrevet jeres eksamensbeviser. Det er faktisk en højtidelig stund for mig. Jeg ser på hver enkelt og tænker lidt over, hvad I har fået ud af at være her i hhv 1, 2 eller 3 år, og hvad det er, vi sender jer ud til.

I er født i en tid præget af opgang og optimisme, men da I gik fra barndom til ungdom, var det kriseretorikken, der kom til at dominere den offentlige debat.

Finanskrise, bankkrise, krise i euro-landene, krise for beskæftigelsen.

Den beskrivelse af virkeligheden kan imidlertid ikke stå alene, og I må ikke lade jer skræmme af den. Økonomiske kriser de kommer og går, og krise må aldrig blive en sindstilstand, for det lammer og efterlader os med afmagt og passivitet.

Lad os derfor løfte blikket og se på vores samfund med nogle andre briller, og ud fra et andet perspektiv.

Undersøgelser viser, at det danske samfund er det samfund i verden, hvor der hersker den højeste grad af tillid i befolkningen. I skal ikke forstå det som den individuelle personlige tillid til mennesker man kender; I skal forstå det som social tillid, dvs tillid også til mennesker man ikke kender, til institutioner og politikere. Hvordan kan man nu se og måle det?

Vi kan se det umiddelbart ude i det danske sommerland, hvor der er boder med friske grøntsager, som vi tager og som en selvfølge betaler for, selv om der ikke er overvågning. Vi kan måle den sociale tillid ved at spørge befolkningen, om de har tillid til institutioner som politi og retsvæsen – og jeg kan jo supplere ved at spørge jer, om I har tillid til hele uddannelsessystemet med karaktersystem og eksamenssystem. De fleste af jer har prøvet både at være tilfredse med de karakterer, I har fået, og mindre tilfredse. Alligevel har jeg en sikker forventning om, at I har tillid til selve systemet. I ved, at der er regler og retningslinjer, som bliver overholdt, og det går så retfærdigt til som muligt.

En væsentlig grund til den høje grad af social tillid er, at vi også er et af de få lande i verden, hvor der faktisk ikke er korruption. Man kan altså ikke bestikke en dommer eller bestikke en censor til eksamen. Sådan spiller klaveret ikke hos os. Til gengæld forventer vi så også af hinanden, at vi er tillidsværdige. Hvis en politiker modtager for store gaver, f.eks. et dyrt Rolex-ur, kommer det på forsiden af de landsdækkende medier. I mange andre lande ville man givetvis ryste på hovedet af den slags småting. Hvis en elev skulle formaste sig til at aflevere en opgave, som hun eller han ikke selv har skrevet, bliver der slået hårdt ned på det. Det er der flere grunde til. Den ene er, at man lærer kun noget af selv at lave sine opgaver. Den anden er, at det er en del af fundamentet under vores samfund, at vi borgere faktisk har de kompetencer, vi udgiver os for at have. Vi kan have tillid til, at hverken politibetjenten, dommeren, lægen eller læreren har snydt sig eller købt sig til et eksamensbevis.

For ganske nylig blev der offentliggjort en anden undersøgelse, som viser at DK er det land i verden med størst social mobilitet. Jeg er sikker på, der er en direkte sammenhæng til den høje grad af social tillid.

Social mobilitet måler på, i hvilken grad det er muligt for børn at få mere og længere uddannelse end deres forældre, uanset køn, etnicitet og familiens økonomiske formåen. De muligheder er altså bedst i DK – tæt fulgt af de andre skandinaviske lande.

Personligt er jeg dybt taknemmelig over at være født i netop den her del af verden og i netop den her historiske tid. Det har nemlig gjort det muligt for mig at vælge den uddannelse, jeg gerne ville have og få det spændende arbejdsliv, som er mit privilegium. Jeg kan sagtens forestille mig steder i verden i dag og historiske tider i vores egen del af verden, hvor jeg ikke ville ønske at leve – og slet ikke som pige og kvinde. Jeg tror, at også I påskønner jeres frihed til at forfølge jeres egne mål om uddannelse og job. I behøver ikke vælge som mor eller far, med mindre I har lyst til det, og I behøver ikke have en stor pose penge med hjemmefra for at få adgang til videregående uddannelse.

Hvis I påskønner det, så vær opmærksom på, at høj grad af social tillid, fri adgang til uddannelse og høj social mobilitet ikke er en selvfølge.

Nogle af jer har som led i jeres uddannelse her på HvG været på studieophold i andre dele af verden, hvor forholdene kan være meget anderledes. Nogle af jer har været på udvekslingsrejse til North Carolina, midt i bibelbæltet og et meget konservativt hjørne af USA. Der er videregående uddannelse forbeholdt dem, der har råd til at betale, eller er så dygtige, at de kan få legater, og social tillid er der ikke meget af; så ville der ikke være så mange våben i private hjem. Vi har også haft elever og en lærer af sted til Jerusalem sammen med elever og lærere fra andre gymnasier i landet. I var ude på Vestbredden, og I var i Israel; I talte med politikere og med studerende fra både Israel og Palæstina. Social tillid var tydeligvis et ukendt begreb, og det var fri adgang til uddannelse i vidt omfang også.

Jeg ved, at det personlige udbytte af disse studieture har været stort for jer. I lærer om andre måder at leve på, I lærer at respektere anderledes synspunkter. I får interkulturel kompetence.

Jeg er imidlertid overbevist om, at mødet med andre kulturer og andre livsanskuelser – både her på gymnasiet, hvor I omgås hinanden, og når I rejser ud – også sætter refleksioner i gang og er med til at klargøre for jer, hvad jeres egne værdier og grundsynspunkter er. Og dem skal I stå fast på og kæmpe for. Der er ikke noget, der er en selvfølge.

Om lidt skal jeg overrække jer eksamensbeviser. Med dem i bagagen skal I finde jeres drømme, forfølge dem og vær så i øvrigt ikke bange for at vælge forkert. Reflekter over jeres værdier og handl ud fra dem.

Søren Kierkegaard, hvis 200-års fødselsdag vi fejrer i år, sagde de berømte ord:

”At turde vove er at miste fodfæstet for en stund – ikke at turde vove er at miste livet”.

Vi tror på jer. Vi har tillid til jer. Held og lykke med det hele.

Og kom så tilbage og fortæl os, hvordan det går – FFF, første fredag i februar, til årets fest for gamle elever.

Vi vil savne jer, og vi glæder os til at se jer igen.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Hvidovre Gymnasium & HF.

Tillykke.