Kære studenter – kære alle

I – vores studenter – har haft travlt de seneste 5-6 uger. I har haft travlt med at gå til eksamen og have fuldt fokus på det, og samtidig har I skullet følge med i to valgkampe, og I har stemt ved to demokratiske valg, nemlig valget til Europaparlamentet og Folketingsvalget. Mange af jer har været såkaldte førstegangsvælgere. Jeg håber, I har oplevet det at afgive jeres stemme ved valg som demokratiets festdage. Og jeg er sikker på, at I oplever det at sidde her som studenter – af tre forskellige slags – som jeres helt personlige festdag.

Det er et privilegium at stå her og tale til jer.

I ser fantastiske ud på den helt rigtige, studenteragtige måde. Ryggene er rettet, skuldrene er faldet på plads, huerne med røde eller blå bånd klæder jer fantastisk, og det ser ud som om I alle er blevet et par cm.  højere. I skal være stolte af jer selv – hver og en – og jeg håber oprigtigt, at I alle har det selvværd der skal til for at være stolte af jeres eksamen, uanset eksamensgennemsnit. Jeres familier skal være stolte af jer – hver og en.

For os her på HvG er eksamenstiden en tid præget af både vemod og forventning. Vemod fordi vi snart skal tage afsked med jer, efter I har været en del af skolens liv i et, to eller tre år, og forventning, fordi alle de gode kræfter, som lærerne har lagt i, at I skal lære så meget som muligt, og den energi i selv har brugt, munder ud i, at I nu står her med jeres eksamener og studenterhuerne på, klar til at drage videre ud i livet. Ud til hver jeres fremtid.

Da I startede her for et, to eller tre år siden, har I sikkert følt, at det var uoverskuelig lang tid. Alligevel tror jer, at I nu – hvor I sidder med huerne på – føler at tiden er fløjet afsted. I har måske ikke følt det inde ved eksamensbordet – ok – der kan det faktisk godt føles, som om tiden står helt stille. Og nogle af jer sagde til mig her, hvor I skulle op i sidste fag, at tiden gik uendelig langsomt, mens I ventede på at komme op.

Tiden på gymnasiet er nu forbi, og om lidt vinker vi farvel til jer og sender der videre ud i fremtiden.

Hvad har I så fået med jer fra jeres tid her på gymnasiet?

I har fået en masse faglig viden i en bred vifte af forskellige fag. Den faglige viden er netop blevet testet til eksamen. Nogle af jer har undervejs tænkt: ”hvorfor skal jeg læse lyrik eller lære historie? Jeg vil jo være ingeniør” og andre har tænkt: ”hvorfor skal jeg plages med matematik og fysik, når jeg drømmer om at blive pædagog.”.  Det skal I, fordi det er helt centralt for jeres almene dannelse. At være et dannet menneske er det stik modsatte af at være dogmatisk og skråsikker. Mennesker der ved meget lidt eller har en meget snæver viden, kan faktisk være farlige, fordi de bliver så skråsikre i al deres uvidenhed. – Måske kan I genkende det lidt fra hjørner af valgkampen. Den der ingenting ved, tvivler aldrig. – Det gælder ikke jer. I takt med, at I har fået mere og mere viden, er I også blevet mere og mere bevidste om alt det, I ikke ved. Og så bliver I det modsatte af skråsikre, I bliver søgende, nysgerrige og reflekterede. Det fik jeg selv med fra min gymnasietid – selv om det er mange år siden. Jeg husker ikke rigtigt, hvilke fag jeg var til eksamen i, men nysgerrigheden og lysten til at lære nyt og vide mere har jeg båret med mig siden.

Gymnasietiden har også været andet end fag og faglighed. Når I om nogle år tænker tilbage, gad vist hvad I så hver især vil huske, som det der gjorde den største forskel for jer. Mon ikke de relationer, I hver især har fået skabt, har sat store aftryk. I husker fagene, men I husker måske især den lærer, der formidlede faget; den lærer der brændte for at tænde jeres engagement. I husker de kammerater, I lavede opgaver sammen med, og I husker også dem, I festede med og lavede aktiviteter sammen med uden for skoletid.

Summen af det hele – det faglige og de menneskelige relationer – har været med til at danne jeg som mennesker.

Professor i psykologi, Svend Brinkmann siger, at ”Jeg tænker dannelse som alt det, der binder os sammen”

En anden professor, specialist i Tysklands historie, Per Øhrgård siger, at ”dannelse er social – ellers er den ingenting. Den er således ikke blot historisk bevidsthed, den er ikke blot selvbevidsthed og ikke blot samfundsbevidsthed, men den er en bevidsthed om ens egen eksistens som en livsopgave sammen med andre og med et medansvar for det fælles sociale liv”.

I er blevet dannet socialt af at omgås hinanden. Og I – netop HvGs studenter – har nogle særlige erfaringer med jer, som er værdifulde. I har forskellig kulturel baggrund, forskellig familiebaggrund og forskellige erfaringer, og I bliver udfordret på den gode måde af at omgås hinanden – det bliver man, når man møder mennesker med et andet perspektiv end en selv – man bliver klogere og stiller måske spørgsmål ved kendte sandheder.

I har haft jeres kontroverser og konflikter med hinanden. Sådan er det, når mennesker mødes i forpligtende sociale fællesskaber. Men I har løst dem, det er pointen, og det har I hver især lært af. Her i den sidste uge har det især været tydeligt, hvordan I støtter hinanden og opmuntrer hinanden, og det var en stor glæde for mig og jeres lærere at feste sammen med jer til dimissionsmiddagen i onsdags, og se hvordan I kunne glædes og feste sammen.

Den løbende debat om almen dannelse er de seneste år blevet suppleret med et eksplicit krav til os på gymnasierne om, at vi også skal sikre, at I bliver demokratisk dannede. Det giver god mening. Vi lever i et demokratisk samfund, som I skal tage del i. Grundtanken i demokratisk dannelse er, at det er en samfundsopgave at uddanne børn og unge til aktiv deltagelse i demokratiske processer.

Den demokratiske dannelse har I mødt på flere måder. I har lært om demokrati i undervisningen, og I har oplevet den demokratiske undervisningsform, hvor læreren ikke forelæser, men hvor undervisning foregår i dialog mellem læreren og jer. Nogle af jer har været aktive i elevråd eller fest- og caféudvalg, andre har deltaget i Ungdommens Fællesmøde; mange af jeg brugte jeres demokratiske ret til at demonstrere mod undervisningsministerens strammere fraværsregler; en del af jer har været til politisk debatmøde her på gymnasiet med en række politikere fra forskellige partier, og 2.HF’erne og 3.g’erne har været til debatmøde her på HvG med den nu afgåede formand – eller rettere forkvinde – for Folketinget.

I har været klædt på – både fagligt til at gennemføre eksamen og mht demokratisk dannelse til bruge jeres stemmeret ved de to valg.

Og I har gjort det – altså brugt jeres stemmeret, for stemmeprocenten har været høj ved begge valg. Især blandt jer unge er det bemærkelsesværdigt, at stemmeprocenten har været exceptionelt høj i år.

I unge har også sat politisk dagsorden, både i DK og i andre europæiske lande. Jeg ved ikke, om I er klar over det, men jeg har undervist i historie og samfundsfag i mange år – her på HvG faktisk. Jeg kommer næppe til at undervise igen, men jeg er sikker på, at FV 2019 kommer til at skrive sig ind i historien som det grønne valg, måske vil det oven i købet blive kaldt et systemskifte – for det er det valg, hvor klimapolitikken for alvor kom på dagsordenen. Og det er I unges fortjeneste. Valgforskerne har undersøgt det nøje – I unge bragede igennem med jeres grønne dagsorden, så klimapolitik nu får en meget høj prioritet for den ny regering.

I og jeres generation tager demokratiet alvorligt. Det kan godt være, at medier taler om politikerlede, og det gjorde folketingets formand i øvrigt også, da hun var på besøg – men demokratiet har det godt. I tager demokratiet alvorligt, og I bruger det til at sætte politisk dagsorden.

I har fået en masse faglig viden med jer, og ikke mindst har I lært vigtigheden af at søge ny viden og ikke falde for hurtige, skråsikre sandheder. I er blevet alment dannede, socialt dannede og demokratisk dannede.

Derfor er jeg meget fortrøstningsfuld, når vi nu sender jer videre ud i livet, og jeg har følgende ønsker til jer:

  1. Brug alt det, I har lært, og al den viden I har fået med jer som afsæt for at uddanne jer videre og finde jeres fremtidige plads på arbejdsmarkedet.
  2. Brug jeres viden som afsæt til at søge ny viden – til at reflektere og afvise skråsikre dogmatikere.
  3. Brug den almene dannelse og den sociale dannelse, I har fået med jer ved at kende og være sammen med hinanden, til at vise, at I ikke er bange for dem, der er anderledes. I ved, at I kan skabe gode fællesskaber sammen.
  4. Brug al den viden, al den almene dannelse og den demokratiske dannelse, I har fået med jer, til at tage aktivt stilling og aktivt del i samfundet. Det kan være i det små, det lokale, men det kan også være i det store, det landsdækkende eller det globale.

:

På den måde vil I kunne skabe jer et godt liv, og I kan bidrage til at gøre vores gode samfund endnu bedre.

Vi tror på jer, vi er stolte af jer – og vi ønsker jer al mulig held og lykke.

Og kom så tilbage og fortæl os, hvordan det går – FFF – første fredag i februar.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Hvidovre Gymnasium & HF.

TILLYKKE

Kirsten Jensen / rektor.