Det er altid spændende at finde ud af, hvem man skal dele klasselokale med. Selvom første skoledag ikke er før den 15. august, kan du som kommende STX- og HF-elev allerede nu få at vide, hvem du er kommet i klasse med.

Oplysningerne finder du via hjemmesiden www.lectio.dk. En side, du kommer til at bruge dagligt, når du først er startet på Hvidovre Gymnasium & HF.

Sådan finder du oplysninger om din kommende klasse:

  • Gå ind på hjemmesiden www.lectio.dk
  • Find ‘Hvidovre Gymnasium & HF’ i kolonnen ‘Vælg skole’.
  • Vælg skoleåret ‘2013/2014’ øverst i venstre hjørne.
  • Tryk på ‘Elev’ og find dit eget navn (sorteret efter fornavnet).
  • Bag dit navn står, hvilken klasse du er kommet i. Det kunne f.eks. være ‘Peter Juul Petersen, g3’
  • Ønsker du at finde ud af, hvem der udover dig går i klassen, kan du gå tilbage til hovedmenuen på Lectio.
  • Her vælger du ‘Klasse’ og trykker på din klasse f.eks ‘g3’. Nu vil du få en liste over eleverne i din klasse. Bemærk at listerne bliver opdateret løbende – derfor kan de se anderledes ud, når skoleåret starter.
  • Du er velkommen til at klikke omkring og udforske resten af Lectio. Her vil du i løbet af sommerferien blandt andet kunne finde skemaerne for de enkelte klasser.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på telefon 36 34 34 34, når kontoret åbner efter sommerferien den 8. august.

Vi glæder os til at se dig den 15. august!