Det er slet ikke usædvanligt, at vores lærere udgiver bøger – det kan være lærebøger i deres eget fag, romaner eller som i dette tilfælde, når vores historielærer Mikkel Kirkebæk skriver en bog om danske frivillige soldater, der kæmpede mod bolsjevismen i Sovjet i 1918-1920.

Bogen – med titlen ’Den yderste grænse’ – udkommer i dag, fredag. I tirsdags blev udgivelsen fejret på Frederiksberg Slot, hvor der blandt gæsterne var Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, som Mikkel fik en sludder med.