Alle ved, at man aldrig må gå ned på udstyr! Det gælder også, når man som en gruppe elever fra 2.p har planer om at starte et ambitiøst fodboldhold.

Derfor ansøgte de friske fodboldspillere om, at Hvidovre Gymnasium & HF sponserede spillerdragter til det dugfriske hold. En plan som rektor syntes godt om – og dermed fik det nye hold et sæt flotte dragter med skolens logo på brystet og navnet “Hvidovre 2.p”.

Hvidovre 2.p spiller i løbet af foråret og efteråret en række kampe i Valby Idrætspark og Kløvermarken. Den første kamp spilles mandag den 1. april mod holdet F.C. Berlusconi.

Læs mere om holdet på Hvidovre 2.p’s egen Facebook-side >