Da klokken viste 19.30 i fredags, bød værterne Kristina Youssef og Benjamin Johansen fra 2.b det veloplagte publikum velkommen til årets forårskoncert.

Begejstret publikum
I løbet af de næste 2½ time kunne man se klassekammerater, søskende og forældre lade deres hoveder nikke og fødder vippe let i takt til musiknumre fra kunstnere som Ben E. King, Medina og Tina Dickow.

Høj stemning
Bag tæppet dirrede luften af nervøsitet, eufori og begejstring, mens den ene gruppe musikere tog over efter den anden.

Hele 20 forskellige numre blev i løbet af aftenen sendt af sted fra scenekanten og modtaget af smilende ansigter i salen.

Se flere billeder fra årets forårskoncert på www.facebook.com/hvidovregymnasium >