Eleverne fra 1.q fik både brug for mundbind, handsker og si, da de kastede sig ud i laboratoriearbejde på Spildevandscenter Avedøre.

En spændende cocktail
Dagens ekskursion bød nemlig på en analyse af “spildevand”, som indeholdt både hår, kondomer og andre spændende eksempler på, hvad danskerne skyller ud i kloakkerne.

Da de faste stoffer var blevet sorteret fra, tilsatte eleverne gær til den flydende masse for at fjerne de organiske stoffer. En procedure, som man på spildevandscentret normalt benytter bakterier til.

Professionelle arbejdsrutiner
Inden eleverne drog tilbage til gymnasiet, blev det afsløret for dem, at de i virkeligheden havde arbejdet med kunstigt spildevand.

Medarbejderne fra Spildevandscenter Avedøre roste eleverne for, at de havde håndteret “spildevandet” med stor professionalisme.