EU er i manges øjne lidt en sær fisk, som kan være ganske svær at gennemskue. Men i dag fik samfundsfagsholdene fra 2.a, 2.b og 2.c de EU-politiske arbejdsgange helt tæt ind på livet, da de brugte dagen på at gennemføre et rollespil om den aktuelle eurokrise. Spillets mål var at finde en kriseløsning i EU.

Eleverne blev delt ind i syv grupper, som agerede lande, journalister, fagbevægelse og arbejdsgivere, der forsøgte at få deres kriseløsning igennem på et historisk EU-topmøde. Spillet gav eleverne indblik i magtbalancer, beslutningsprocesser og årsager og løsninger på den økonomiske krise.

Inden forhandlingerne for alvor gik i gang, hørte eleverne et oplæg om krisens årsag og udvikling med Jens-Peter Bonde, som er journalist, forfatter og tidligere EU-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EF og Juni Bevægelsen.

Scenen for rollespillet udspillede sig i Bruxelles, hvor EU’s regeringsledere fra de fire afgørende lande i krisen; Grækenland, Italien, Frankrig og Tyskland, samt fagbevægelse, arbejdsgivere, medlemmer af Trojkaen (lærerne) var samlet for at finde en løsning på den økonomiske krise. Og så var der selvfølgelig også pressen, som grådigt fulgte med fra sidelinjen og løbende skrev blogindlæg fra forhandlingerne, som foregik på kryds og tværs i lokale 182.

De forskellige grupper skulle prøve at nå frem til en beslutning, der passede med deres interesser, og dagen blev sluttet af med det store topmøde, hvor regeringslederne fik taletid.

Marta Kusio fra 2.a gav den som Angela Merkel og holdt en tale, hvis retorik kunne gøre enhver dansklærer varm om hjertet.

Italiens Mario Monti var på talerstolen i skikkelse af Nina A. R. Bengtsson, som kom med den oprørske udtalelse: “Vi vil ikke have Tysklands hjælpepakker!”, hvilket blev fulgt af et gribende “Uhhhhhhh” fra forsamlingen.

Da alle – undtagen pressen – havde haft tid på talerstolen, var konklusionen klar. Det er faktisk er rigtig svært at blive enig om politiske løsninger. Kommissionen var dog tilfreds med, at alle havde vist sig villige til at samarbejde, og ingen ønskede at skubbe Grækenland ud i kulden.

Efter seks timer med forhandlinger gik eleverne fra landskabet med en større forståelse for arbejdsgangen i Bruxelles.