Den hyggelige juleånd har i denne uge for alvor sneget sig ind i klasselokalerne. I dag var det i kemikøkkenet, hvor eleverne fra 1.P. og kemilærer Laila Lyngbye Zandberg lavede bolcher.

Den søde duft af varmt sukker, pebermynte, jordbær og lakrids gled ud fra lokale 132, som boblede af energi. Her blev der holdt øje med termometre, tilsat smag og farve og spartlet.

Eleverne var ikke fedtede med bolchemassen, som blev klippet, strækt og snoet til både hold-kæft-bolcher og slikkepinde.