Trivselsdagen, som er for alle elever/kursister og medarbejdere på skolen, skal handle om digital dannelse: Hvordan sikrer vi os, at vi opfører os etisk og moralsk rigtigt, når vi er på de sociale medier?
Vi får blandt andet besøg af Pulterkammerets Aktivister*, som holder oplæg for os, inden vi i grupper skal arbejde med forskellige cases. Dette gruppearbejde skal indgå i en strategi til forebyggelse af digital krænkelse og mobning på Hvidovre Gymnasium & HF.
Arbejdsgruppen, som har planlagt dagen, består af elever, lærere og ledelse.
*Pulterkammerets Aktivister er en facebookgruppe, som bekæmper hævnporno på sociale medier ved at kontakte forældre til unge, der deler, efterspørger og bytter nøgenbilleder