Vi holder Sommertræf for kommende STX-elever tirsdag den 29. maj fra 17.00-18.30. Forældre er også meget velkomne.

På Sommertræffet går du, der skal være elev her, med nogle af vores lærere og de andre kommende elever op i et klasselokale, mens dine forældre kan møde de andre forældre, rektor Kirsten Jensen, en studievejleder og nogle nuværende elever over en kop kaffe og et par småkager.

Du kan få svar på spørgsmål, du kunne have om for eksempel studieretninger, eller bare komme og hygge dig med de andre 1.g’ere.

Vi glæder os til at se jer.