I anledning af Operation Dagsværk-dagen i den kommende uge, holder vi OD-fredagscafé den 1. november, hvor hele overskuddet fra barsalget går til Operation Dagsværk.

Operation Dagsværk er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor alle landets gymnasieelever for en dag dropper tysk grammatik og integralregning. I stedet går eleverne ud og tjener penge til fordel for andre unge ude i verden, der har brug for økonomisk hjælp. I år er der Operation Dagsværk onsdag den 6. november.

I år går pengene til uddannelse af unge i Sierra Leones mineområder.

Se mere om OD-caféen på vores Facebook-side.