Fredag den 25.  september får Hvidovre Gymnasium & HF besøg af ca. 300 folkeskoleelever fra forskellige skoler i Hvidovre, der deltager i vores årlige og meget populære Naturvidenskabsfestival.

De naturvidenskabelige lærere fra Hvidovre Gymnasium & HF vil dagen igennem fodre folkeskoleeleverne med masser af viden og festlige forsøg, hvor der er fokus på teamet energi.

Festivalen foregår naturligvis i vores nyrenoverede laboratorier, der har alt det udstyr et naturvidenskabeligt hjerte kan begære.

Naturvidenskabsfestival 2015 afvikles med støtte fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje.