1 gang om året holder gymnasiet og elevrådet HvG by Night, hvor eleverne har mulighed for at overnatte, som efter et par års pause pga. covid-19, igen er muligt.

I år har vi også HvG by Day.

Om formiddagen er der et fagligt (eller semifagligt) program for de to 1.g-klasser.

Efter frokost håber vi, at Ungdommens Røde Kors – Life skills-gruppe kan facilitere en 2-3 timers workshop for eleverne med fokus på metoder til at skabe ”safe space”, fællesskab og trygge rammer.

Sidst på eftermiddagen kommer de friske unge mennesker fra DGI og laver teambuilding med 1.g’erne, og her inviterer vi også elever fra andre klasser til at deltage.

Elevrådet står for Night-delen, og de står for alle aktiviteter. Der er 2 lærere til stede hele natten.