02a0c858 Cadb 4404 Afe6 C013bce5f2f2 478x315

SUPERSPROGLIG: Engelsk A – Spansk A – Tysk B / Fransk B

Supersproglig

Har du lyst til at tage pulsen på den store verden, tale sprog, og lære mere om dig selv og andre mennesker? På Supersproglig får du lov til at udforske historiske og politiske forhold i andre lande samtidigt med, at du får styr på gloser og grammatik. På vores studierejser til f.eks. USA, Berlin, Madrid og Paris kommer du i direkte berøring med det talte sprog, får skærpet dit internationale udsyn og din forståelse for andre kulturer. Studieretningen vil berøre emner som eksempelvis immigration, globalisering og multikulturelle samfund i et nutidigt og historisk perspektiv. Du har mulighed for at få matematik på B-niveau og kan hæve et C-fag til B – f.eks. psykologi.

Fremtidsmuligheder

Den Supersproglige studieretning klæder dig på til en række videregående uddannelser inden for humaniora, sprog og kommunikation. Få inspiration til hvilke videregående uddannelser du kan tage efter gymnasiet på Uddannelsesguidens Studievælger eller Jobkompas.

Oversigten herunder forudsætter, at alle elever i en klasse har den samme studieretning. Hvis en klasse er en såkaldt papegøjeklasse med flere studieretninger, kan der forekomme ændringer.

Læs om de enkelte fag og læreplaner på Undervisningsministeriets hjemmeside