20220930 084259
30. september 2022

Fiskehørm, gasser og blod i videnskabens navn

By Susanne Lipka

I dag har vi haft dejligt besøg af folkeskoleelever fra henholdsvis Langshøjskolen, Frydenhøjskolen og Avedøre skole til en lang række naturvidenskabelige forsøg under årets Videnskabsfestival, som for i år havde temaet “Gådefulde verden”.

Folkeskoleeleverne blev fra ankomst budt på frugt og juice, og derefter blev de vist rundt til de forskellige workshops på gymnasiet.

Biologi-workshoppen diskede op med døde fisk, rejer og hummere, som folkeskoleeleverne måtte røre ved og undersøge, mens gymnasiets egne elever fortalte om, hvordan forskellige dyr tilpasser sig livet under vandet. I en anden biologi-workshop viste gymnasieeleverne gæsterne, hvordan man blodtypebestemmer og mikroskoperer. Det var gæsternes egne fingre, der blev taget prøver fra med et lille stik i pegefingeren.

Til Naturvidenskabsfestival er det nemlig i høj grad gymnasiet elever, der underviser gæsterne.

Fagene kemi og fysik var også repræsenteret på workshops, med underemnet var Stoffernes gådefulde verden, hvor folkeskoleeleverne deltog i det ene spændende forsøg efter det andet; f.eks. fandt man ud af, CO2 er tungere end atmosfærisk luft. Niels Bohrs atommodel blev der også eksperimenteret med.

Kl. 13 var dagens program slut, og folkeskoleeleverne kunne tage hjem, mættede af nye indtryk og masser af viden.